Da Rune spurgte mig om vi skulle tage på fastpacking-eventyr første gang var tilbage i foråret 19’. Dengang var ideen, at tage til Bornholm og løbe på øens nordlige del med en enkelt overnatning.

Forberedelserne

Rune er selv fra Bornholm og han havde derfor nogle ideer til, hvor og hvorledes sådan en tur kunne gøres. Runes tanke gik på, at løbe et par dage i skolernes efterårsferie i uge 42. Omstændigheder gjorde at turen for mit vedkommende ikke kunne blive til noget, men Rune valgte at løbe fastpacking turen alene alligevel.

Jeg fulgte ham i forberedelserne til turen og undervejs godt hjulpet af Strava, FB og Insta, og ved jævnligt at tale ideer og betragtninger igennem, når vi mødtes. 

Rune må nærmest stadig have haft trætte ben, da vi begyndte at tale om at fastpacke Nationalpark Skjoldungernes Land, for ideer og brainstorming begyndte allerede i efteråret 19’, kort efter efterårsferien.

Der var et par andre løbere i spil, som mulige medløbere, men de faldt fra i forberedelsesfasen af forskellige grunde.

Rune og jeg er enige om, at kemi og gruppedynamik spiller en vis rolle, når man skal løbe sådan en tur sammen. Man skal have det godt sammen, både undervejs, men også når man kryber træt ned i sin sovepose.

For mig er ”kammeratskab” et vigtigt element i fastpacking-eventyret. Fastpacking er løst defineret som en krydsning trailløb og vandring med let udrustning. Eventyret er noget andet end at møde op til træning i sin lokale løbeklub, og derfor fylder båndet løberne imellem naturligvis noget.

Det var måske også derfor at det var så nemt for os, at føre ideen ud i livet. Vi fungerer godt sammen så forberedelserne og turen var en rigtig god måde at bruge tid sammen på noget som vi begge to er passioneret om; løb.

Forberedelserne blev nørdet i bund. Hvor skulle vi løbe? Hvilket grej ville vi få brug for? Skulle vi sove i shelter, i telt eller direkte i skovbunden? Betragtningerne var mange, men vi hyggede os med at drøfte detaljerne. 

Hvor skulle turen gå hen?

Vi blev forholdsvis hurtigt enige om at fastpacke i Nationalpark Skjoldungernes Land. Nationalparken var nemt at komme til og der var mange spændende ting at se undervejs, både enestående natur, kultur og historiske seværdigheder.

Vi var enige om at vi havde overordnet havde en ide om hvilken generel retning vi ville løbe, men vi ville hellere løbe fra punkt til punkt end at løbe efter en specifik rute. Vores ambitionsniveau var at løbe 30-40km pr dag i et roligt tempo, ca 5:30 pr km.

Den app som Nationalpark Skjoldungernes Land har lavet er virkelig god og brugbar til netop dette formål. De forskellige punkter som vi havde udset os blev plottet ind i appen og med Runes HER-kort i hånden var vi klar til at løbe afsted… eller det vil sige næsten. Vi er begge vant til at løbe hverdag, men det er et andet game at løbe langt med en rygsæk på 5-6kg også selvom at man er rutineret og jævnligt løber med trailvest eller transport-taske.

Vores måde at gå til det var gradvist at vænne os til at løbe de lange rolige ture med tungere rygsæk og ved at supplere med styrketræning. 

Jeg hentede en del hjælp hos Anders Madsen som har Sportsfyssen, som udover at bruge sine kræfter på, at bidrage til at min krop var klar også bød ind med ideer til supplerende træning, men også med input til, hvad vi med fordel kunne holde fokus på, når vi løb med mere vægt på ryggen. 

I ugerne op til selve turen blev der løbet en hel del med rygsæk og vi nørdede også med hvilken rygsæk der så skulle bruges på selve turen.