I det hele taget blev gearet valgt med tanke på, at ”mange bække små”, forstået på den måde at mange små dele som ikke vejer særligt meget hver for sig alligevel kan veje en del, når de bliver samlet og pakket sammen i en rygsæk.

Grejet

Jeg havde overvejet at løbe med den samme rygsæk som Rune løb med, Ultimate Direction fastpack30L, men endte med Salomon S-LAB Peak 20. For mit vedkommende blev det udslagsgivende punkt, at jeg droppede at medbringe min hængekøje, men i stedet valgte en Ultralet Tarp og et knapt så let liggeunderlag, som til gengæld ikke fylder så meget. Det betød at jeg kunne pakke mere kompakt og jeg er i forvejen vant til Salomons system med softbottles i vesten på brystet og ved at det fungerer godt for mig i praksis.

Liggeunderlaget blev valgt efter ekspertrådgivning fra min ven Claus Damgaard som er en dreven friluftsentusiast. Claus mente at jeg ville blive glad for at ligge komfortabelt, når jeg var træt efter den første dag, og han fik ret. Liggeunderlaget var et Asivik Airmat3 7.0XL med en r-værdi på 5.

I det hele taget blev gearet valgt med tanke på, at ”mange bække små”, forstået på den måde at mange små dele som ikke vejer særligt meget hver for sig alligevel kan veje en del, når de bliver samlet og pakket sammen i en rygsæk.

Devisen var således, at alt som var pakket skulle have sin berettigelse, dvs vi ville ikke medbringe noget som måske skulle bruges, men kun gear som vi havde brug for.

Når det er sagt, så er det med fastpacking, som det er med så meget andet. I takt med at man får mere erfaring, så ændrer ens præferencer sig, og det samme gør ens oplevelse af komfort. Nogle fastpackere ville måske mene at  vi havde pakket ”til den tunge side”, men Rune og jeg er enige om, at vores gear skal være let, men at det er en kunst at balancere let gear med komfort. Jeg ved f.eks af erfaring at jeg begynder at fryse, når jeg stopper efter at have løbet langt, så jeg havde medbragt vintertights og en sovepose (Sea to Summit Spark SP2) som måske er at betragte som varm for årstiden, men jeg gider ikke sidde på en lækker camp-spot og fryse når dagen er omme.

Vi havde i forberedelsesfase talt om, at der var gear som vi ikke behøvede at pakke dobbelt. Rune løb således med sin Windburner, (brænder til at koge vand til mad og kaffe) og med en lille ”homemade” førstehjælpspose med plaster, nål og kinesiotape i. Heldigvis fik vi ikke brug for førstehjælpsposen.

Vi havde hver især 1 liter vand med. Jeg havde vand i to softbottles foran i bæresystemet og Rune havde en softbottle i tasken og en håndholdt drikkedunk.

Vi var overbeviste om at det kunne vi sagtens og så kunne vi bare fylde vand på, når vi kom forbi en tankstation, kirkegård (der er altid en vandpost på en kirkegård), eller hvis vi passerede en købmand. Så indtraf Corona-situationen og alting var lidt mere tvivlsomt end inden da. Vi blev dog enige om at vi ville ”rulle med planen” og være så forsigtige som vi kunne være.

Vi endte med at bruge alt det gear vi havde medbragt med to undtagelser. Som nævnt fik vi ikke brug for førstehjælpsposen og jeg vågnede midt om natten og kom i tanke om, at jeg havde glemt min oppustelige hovedpude. Hovedenden på det føromtalte liggeunderlag har en lille forhøjning, så jeg havde faktisk ikke brug for hovedpuden. Men ellers blev alt gear brugt.