Thy Trail Marathon 2021 flyttes til lørdag den 7. august 2021
Thy Trail Marathon 2021, der normalt altid løbes i sidste weekend af februar, flyttes til lørdag den 7. august 2021. Løbet som er jubilæumsudgave– den tiende udgave af “Danmarks barskeste marathon”, bliver afviklet som et aftenløb.
Det er selvfølgelig Covid-19 og de nuværende forsamlingsforbud, der gør at løbet bliver flyttet til den nye dato.
Løbsarrangøren Thy Race, har gennem en god dialog med Naturstyrelsen Thy, fået mulighed for at afvikle løbet på en dejlig sommeraften 7.august fra 16-22.30. Der vil selvfølgelig blive taget hensyn til naturen og de øvrige sommergæster i Nationalpark Thy. Det endelige program for dagen vil komme, når der er mere klarhed over Corona situationen til august.
Alle deltagerne bliver automatisk overflyttet til den nye dato, men der er også mulighed for at få pengene retur frem til 13. marts.
Læs mere på løbets hjemmeside