500km løb på en uge, Kan man det?

500 km løb på en uge, kan man det?

I midten af februar skrev Michael ”Guldbamse” Jeppesen på Facebook, at han havde tænkt sig at lave et løbe-projekt. Projektet gik ud på, at løbe langt og i den forbindelse havde Michael brug for selskab undervejs, enten i kondiskoene eller på cykel, så han havde nogen som kunne adsprede ham.

 Mere præcist gik Michaels projekt ud på, at han ville løbe to ture dagligt. En tur med start kl 09:00 og en tur med start kl 14:00. Begge ture skulle være på 35 km og når eksperimentet var ved at være omme ville Michael løbe ekstra 10 km på den sidste dag og således have logget 500 km på syv dage.

Jeg synes at projektet var spændende, helt klart grænsende til, ”kan han virkelig det”?

Det er ikke første gang, at vi har hørt om løbere som løber nogle ret vilde distancer. Mest kendte herhjemme er måske træneren på det danske ultraløbs-landshold Jesper Kenn Olsen’s stående verdensrekord for ”Verdens Længste Løb”. I 2004-2005 løb Jesper 26.000 km gennem Europa, Rusland, Sibirien, Japan, Australien og Canada.

Det synes han rigtig godt om, så nogle år senere løb han fra Nordkap i Norge til Sydafrika, fløj til Argentina i Sydamerika, hvorfra han løb hele vejen op gennem Syd-, Mellem- og Nordamerika til New Foundland.

Det tog mig ikke mange minutter, at byde mig til, dog med tilsagn om, at jeg måtte “stå af”, hvis kroppen ikke ville mere, så jeg ikke løber mig i stykker nu, hvor det endelig går så godt.
Jeg tilbød at løbe med på ca. 25 km tirsdag kl 9 og igen fredag kl 9 ligeledes på ca 25 km.

“Bevæbnet” med en Maurtengel, min trailvest, 500ml vand, en tør trøje og mit Rejsekort, mødte jeg Michael på Rådhuspladsen og afsted det gik…

Jeg var nysgerrig på, hvad det er der driver Michael og selvom at jeg kendte ham i forvejen har jeg aldrig haft mulighed for at tale med ham, som jeg fik den tirsdag i februar.

En afslappet Ultraløber

Til at starte med var det min oplevelse at Michael var meget afslappet omkring hele projektet. Jeg kendte Michael bl.a. fra ”trail-miljøet” og viste, at når han dukkede op og snørede kondiskoene, så  var han ofte vinderen. Jeg undrede mig over, hvorfor han tilsyneladende havde skrinlagt sin ”race-karriere”. Michael svarede at han var blevet træt af at træne hårdt hele tiden. Med den konstante hårde træning kan det være svært at bevare motivationen. Efter nogle km tilføjede han, at han efterhånden var mere drevet af oplevelsesløb. Det handler således ikke længere om at løbe hurtigt og vinde præmier, men om at løbe og få nogle mindeværdige oplevelser med hjem.

Til at starte med fortalte han, at han havde fået ideen om at se, hvor langt han kunne løbe på en uge og at det handlede om at søge grænser.

Jeg havde flere spørgsmål: Hvad gør du med restitution? Jeg kender en hel del løbere og måske er det en trend i tiden eller måske er det noget med ”at følge med”, men der er i hvert fald en hel del som bruger foamrolls, massagebolde, kompressionsstrømper eller recoveryboots med lufttryk. For ikke at glemme elektrolytter eller bare det at drikke rigeligt med væske.

Michael grinede og fortalte, at han løb hjem, tog et hurtigt bad, og smed sig på sofaen med benene oppe og spiste de opvarmede rester fra aftensmaden dagen i forvejen.

Samme dag skulle han hjem og have ”Boller i Karry”. ”Jeg elsker varm mad”, tilføjede han.

Meget simpelt og ”den gamle skole”, men det virker.

Et hemmeligt projekt på vej

Senere på samme tur, da vi havde talt rundt om emnet: ”oplevelsesløb” løftede Michael sløret for mig om hans bagvedliggende tanker med projektet. Jeg har lovet Michael at jeg ville bære hans hemmelighed indtil han selv melder ud, så jeg vil ikke komme nærmere ind på detaljer, men pludselig gav det god mening at se om benene kunne holde til massiv volumen dag efter dag.

Torsdag aften i samme uge skrev jeg til Michael igen. For selv at melde klar og for at høre om planen stadig holdt

”Hej Michael

Er krop og ben stadig ok?

Ska’ vi ud og trave i kondisko i morgen?”

Senere samme aften kom svaret:

”Halløj!

Puha, jeg stod sgu af, jeg kedede mig næsten ihjel”.

Projektet var bremset, næsten lige så brat som det startede. I skrivende stund ved jeg ikke hvor længe han blev ved eller hvor mange km han tilbagelagde i den uge. Men det er mit indtryk efter udvekslinger med ham, at han oplever projektet som en succes og at han fik afprøvet om benene kunne holde til flere dages back-to-back løb.

Personligt og det står for egen regning, så tror jeg fuldt og fast på, at Michael trak stikket fordi det var kedeligt at løbe ”runder” omkring København. Michael mødte måske nok en grænse, da han begyndte at kede sig, men når han kaster sig ud i det eventyr han går med i tankerne, kommer han formodentlig ikke til at kede sig på samme måde. Og selv hvis han gør, så har han en fordel i, at han har prøvet at møde den grænse på de ture i februar, så nu kan han forberede sig på at møde kedsomheden…

I min optik er hans tanker og projekt alt andet end kedeligt og jeg ser frem til at følge Guldbamsen de næste år…